|
Indlægget tager udgangspunkt i at Narsarsuaq bibeholdes som
atlantlufthavn for Syd-Grønland, og anfører at det
hovedsagelig er inde i landet, at fremtidspotentialerne ligger,
ikke mindst inden for turismen.
Det foreslås, at der etableres veje fra henholdsvis Qaqortoq
og Narsaq til Narsarsuaq. Der anvises flere alternativer. I forbindelse
med de foreslåede veje indgår undersøiske tunneller.
Der efterlyses udførelse af seismik for afklaring af, hvilke
muligheder der er for undersøiske tunneller, herunder hvor
dybt de i givet fald vil kunne etableres.
Det anføres at vejprojekter anlægsøkonomisk,
alt efter standarden, vil være tilnærmelsesvis jævnbyrdige
med forslag om at nedlægge lufthavnen i Narsarsuaq og flytte
den til Qaqortoq i form af en 1199m bane. Og etablere en færgeforbindelse
mellem Qaqortoq og Narsaq.
Driftsmæssigt vil veje være billigere i drift end en
færge, også fordi de samtidig giver mange muligheder
for udvikling af regionen.
Der henvises til at færgeruter i Norge konsekvent nedlægges,
hvor det er muligt, og erstattes af veje og tunneller, herunder
undersøiske. Bl.a. fordi det er forbindelser, der er åbne
døgnet rundt. Året rundt.
Hvad angår Syd-Grønland også i perioder med isfyldte
fjorde.
|